Danmarkspremiere: Kendte skuespillere springer ud som satire-trio med musikvideo

Er hun sjov ? Er han blevet voksen – og hvem er ham den tredje?

De tre næsten jævnaldrende skuespillere Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby, har med en ny musikvideo taget skridtet ind på den danske comedy-scene.

Trioen gjorde sig allerede positivt bemærket hos anmelderne sidste år med deres juleshow 'Har du set min nisse hue mor', som blev opført på Nørrebro Teater.

Nu er de tre skuespillere klar til anden runde af debutshowet 'Et form for show', som vil kunne opleves på teatescener i hele landet, i løbet af dette efterår.

Mille Lehfedlt, Jakob Fauerby og Laus Høybye, som alle blandt andet er kendt for deres roller i TV-serien 'Lykke', er gamle venner. Og for dem alle tre gælder det, at satire-tanken har ligget og luret lige om hjørnet i årevis.

- Når vi tre har været sammen, har vi altid brugt tid på at grine af alle de tabuer, vi selv lever efter, men som vi samtidig kan se det groteske i. Vi sætter forstørrelsesglasset på al vores dobbeltmoral om seksualitet, familie og den selvoptagethed der er i verden med Facebook og se-mig hør-mig tendensen, for vi råber jo selv se-os med det her show, siger Mille Lehfeldt.

’Et form for show’ er comedy-satire med et ordentlig stænk musikalitet. Teksterne er lavet lavet i fællesskab, men det er Laus Høybye, der har stået for musikken

- Jeg har skrevet tekster og musik i mange år, og nu der pludseligt plads til dem. At der så står tre seriøse skuespillere med guitarer og perverse vittigheder og tager deres nok så alvorlige karrierer useriøst, giver det hele et ekstra twist,” siger Laus Høybye.

Det er ikke revy
Selvom satire og musik tilsammen ofte relateres til de traditionsrige revyer landet over, er det ikke hensigten med ’Et form for show’.

- Det er ikke fordi, der er noget galt med revy-genren. Den giver det, folk forventer. Men vi får publikum til at krumme lidt flere tæer og vi overskrider forventningen om, hvad man kan på en scene. Men indrømmet, vi er oppe mod både gode anmeldelser, hinandens ego’er, egne forventninger og et publikum, der fortjener det bedste. Derfor spænder vi med det nye show buen meget hårdt op for, hvad man kan skyde af på en scene,” siger Jakob Fauerby.

Danmarks nye satire-trio har fået navnet 'Platt-form'.

Se deres nyeste musikvideo, 'Vi' Din Platt-Form', som netop er blevet udgivet, her:

Dagens Gossip

Dagens TV