Danmarkspremiere på Golf Variant og Golf BlueMotion

Golf 7 blev kåret som Årets Bil i Europa 2013 og har høstet stor anerkendelse for et indbydende, gennemtænkt og stilrent interiør i høj kvalitet, fremragende køreegenskaber, stærke men brændstoføkonomiske motorer samt et højt sikkerhedsniveau og et stort udvalg af assistentsystemer.

Nu introduceres en ny rummelig og fleksibelt indrettet Golf Variant, der vil styrke Golfens position som en af de populæreste biler i sin klasse. Designet er mere sportsligt og stilrent, men takket være en optimal pladsudnyttelse er bagagerummet i Golf Variant nu på hele 605 liter, hvilket er hele 100 liter mere end i forgængeren.

Bagsædets ryglæn kan - som noget nyt - via to fjernudløsere i bagagerummet lægges fladt ned, hvilket giver 1.620 liter bagagerum – hele 125 liter mere end i forgængeren. Golf Variant har desuden en lavere læssekant, bredere bagagerumsåbning, to kroge i hver side og et bagagerumsgulv, der kan varieres i højden eller helt afmonteres og tages ud. Alt sammen detaljer, der gør hverdagen nemmere.

Golf Variant tilbydes i syv motorvarianter, henholdsvis fire turbobenzinmotorer (85-140 hk) og tre turbodieselmotorer (90-150 hk), og priserne for Golf Variant begynder ved 239.994 kr. for en 85 hk Golf Variant 1,2 TSI BMT Startline.

Ny Golf BlueMotion – den perfekte Golf til pendleren

Golf BlueMotion har altid været en af de mest brændstoføkonomiske biler i sin klasse, alligevel kører den nye 15% længere på literen end forgængeren og er ifølge EU-normen opgivet til 31,3 km/l og et CO2-udslip på 85 g/km.

Golf BlueMotion sætter med sit lave forbrug ny standard i klassen, og den fine brændstoføkonomi er blandt andet opnået ved optimeret aerodynamik, start-stop-automatik, dæk med lav rullemodstand, en 6-trins gearkasse med højere udveksling og ikke mindst en effektiv 1,6-liters TDI-motor.

Dieselmotoren er nok optimeret med hensyn til et opnå et lavt forbrug, men du går ikke på kompromis med motorkraft eller præstationer. Motoren yder 110 hk og 250 Nm ved 1.500 o/min, hvilket gør Golf BlueMotion i stand til at nå 100 km/t på blot 10,5 sek. og en topfart på 200 km/t.

Golf GTI eller GTD – til folk med benzin eller diesel i blodet

Til den der ønsker sig en kombination af overlegen motorkraft og sportslige køreegenskaber kan Golf GTD og den ikoniske Golf GTI nu bestilles hos alle Volkswagen-forhandlerne.

Golf GTI fås for første gang i to styrker, henholdsvis en med 220 hk og en Performance-version med 230 hk, der også har mere vejgreb og bremseevne i kraft af et elektronisk styret mekanisk differentiale og kraftigere dimensionerede bremseskiver.

En 220 hk stærk Golf GTI sprinter til 100 km/t på blot 6,5 sek. og har en topfart på 246 km/t, alligevel er forbruget reduceret med 18%, så Golf GTI ifølge EU-normen kører 16,7 km/l.

Har brændstofforbruget endnu højere prioritet, er Golf GTD et oplagt valg, da den både kan spille rollen som en sportslig og lynhurtig hatchback eller en overlegent motoriseret og sparsommelig langtursbil.

Det sikrer en 184 hk og 380 Nm stærk 2-liters dieselmotor, der sender Golf GTD til 100 km/t på kun 7,5 sek. og videre til en topfart på 230 km/t, og ifølge EU-normen kan en Golf GTD strække dieseldråberne til hele 23,8 km/l.

Dagens Gossip