Dans gigtsmerterne væk

Skrevet af Voksnekvinder.dk

06/07/2014

Dagens topnyheder

En ny, lille undersøgelse, der involverede 34 ældre, primært kvinder, med en gennemsnitsalder på 80, der alle havde smerter eller var stive i knæ eller hofter hovedsagelig på grund af gigt, dansede i 45 minutter op til to gange om ugen i 12 uger. En anden gruppe dansede slet ikke.

- Ved udgangen af ​​de 12 uger, havde de, der dansede, færre smerter i knæ og hofter, og de var i stand til at gå hurtigere, siger Jean Krampe, der er professor ved Saint Louis University og hovedforfatter på undersøgelsen, der er offentliggjort i Geriatric Nursing.

Læs også: 14 overraskende årsager til smerter   

Samtidig med de færre smerter faldt de dansendes brug af ​​smertestillende medicin med 39 pct., mens kontrolgruppens brug steg med 21 pct.

Dansen havde også en indflydelse på deltagernes ganghastighed, som er meget vigtigt, da
ældre, der går for langsomt, er mere tilbøjelige til at falde, blive indlagt eller kræver pleje fra andre.

Læs også: Vindruer beskytter mod slidgigt og smerter  

- Det betyder meget, at man har en vis ganghastighed, så man kan komme over gaden eller hurtigere på badeværelset, da det holder ældre funktionelle og uafhængige. I vores undersøgelse begyndte de, der dansede, ikke at gå dramatisk hurtigere, men deres ganghastighed steg i en positiv retning, siger hun.

Andre undersøgelser har også vist at det gælder om at bevæge sig, hvis man er ramt af slidgigt.

Læs også: 7 råd mod smerter fra slidgigt   

Sidste måned viste en ny undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet, Arthritis Care & Research, at bare 6.000 skridt om dagen kan beskytte personer, der allerede har slidgigt eller risiko for slidgigt i knæene, mod mobilitets-problemer som f.eks at have svært ved at komme op fra en stol eller at gå på trapper.