Dansk 1500 meter-håb løber sig til EM

Danmark får en løber med på 1500 meter ved EM i atletik i Zürich i næste måned.

Den 26-årige Andreas Bueno blev onsdag nummer tre ved et grandprix-stævne i Watford, hvor han løb 3,38 minutter. Løbet blev vundet af ireren Cieran O'Lionard, som var mindre end et sekund hurtigere end danskeren.

Det skriver Dansk Atletik Forbund i en pressemeddelelse.

Tiden var den hurtigste af den dansker i 17 år, og næsten to sekunder under kravtiden.

Kvalifikationen er en forløsning for Andreas Bueno fra Aarhus 1900, der har kæmpet hårdt for at komme tilbage, siden han blev kørt ned bagfra af en bil i efteråret 2012.

EM foregår fra den 12. til 17 august i Zürich.

/ritzau/

Dagens Gossip