Dansk angriber sparker sin klub væk fra norsk bundstrid

Haugesunds danske angriber Christian Gytkjær havde søndag stor succes i den norske Tippeliga.

Den tidligere Lyngby-spiller scorede alle tre mål, da Haugesund på hjemmebane slog Aalesund med 3-1.

Gytkjær var første gang på pletten efter en halv time, og umiddelbart før pausen øgede han til 2-0.

I slutfasen punkterede Gytkjær kampen for spænding, da han to minutter før tid scorede kampens sidste mål.

Gæsterne fra Aalesund havde reduceret på et straffespark i begyndelsen af anden halvleg.

Med sejren har Haugesund slået et hul på otte point ned til holdene under nedrykningsstregen.

Med i alt otte sæsonscoringer indtager Christian Gytkjær en delt sjetteplads på ligaens topscorerliste.

Rosenborg topper suverænt Tippeligaen. Søndag vandt danskerklubben med 5-0 ude over Lillestrøm. Hverken Mike Jensen eller Tobias Mikkelsen kom på måltavlen i storsejren over Lillestrøm.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip