Dansk bikinibabe topløs på legendarisk forside

Det berømte amerikanske sportsmagasin Sports Illustrated afslørede torsdag forsiden på deres legendariske Swimsuit Edition.

Og denne gang får det berømte blad et dansk islæt. Man kan nemlig finde den 21-årige danske bikinimodel Nina Agdal i selskab med to modelkolleger på forsiden.

Det skriver Reuters.

Nina Agdal får selskab af de to amerikanske modeller Lily Aldridge og Chrissy Teigen på forsiden af magasinet, der markerer Sports Illustrated Swimsuit Editions 50 års jubilæum.

De tre modeller er på billedet iført bikinitrusser og står med ryggen til i knædybt lyseblåt vand, mens de smilende ser over skulderen mod kameraet.

De tre piger indskriver sig dermed i rækken af berømte modeller, der førhen har prydet forsiden. De tæller blandt andet Tyra Banks, Heidi Klum og Kate Upton.

Det er tredje år, at Agdal er med i Sports Illustrated Swimsuit Edition, men første gang, at hun får den prominente plads på forsiden af bladet. Bladet, som har eksisteret siden 1954, opfandt denne særlige bikiniudgave, for at sætte i det sløve vintersalg.

Bladet kommer i butikkerne den 18. februar.

Se forsiderne af Sports Illustrated Swinsuit gennemsiden herunder: 

Dagens Gossip