Dansk børnehjem plyndret i nat: To piger voldtaget

15 skruppelløse røvere trængte ved to-tiden i nat ind i dansk børnehjem i det vestafrikanske land Nigeria.

På børnehjemmet, der drives af organisationen DINNødhjælp, overfaldt de ukendte gerningsmænd børnene og de ansatte.

Røverne tog ikke bare alt af værdi – de voldtog også to af stedets ældste piger på et værelse.

Danske Anja Ringgren Lovén har stiftet og er direktør i DINNødhjælp, og i nat satte hun sig chokeret til tasterne og skrev et opslag på Facebook om de voldsomme begivenheder i den afrikanske nat.

Hun skriver blandt andet følgende:

- 15 bevæbnede røver overfaldt alle børnene og alle vores ansatte. De holdte geværerne for alle børnenes hoveder og min kæreste David Emmanuel Umem, og resten af vores ansatte og allesammen blev tvunget til at ligge ude foran på jorden med hovedet ned.

Læs også: Nigerianer får fem års fængsel for at have bedraget ensomme danske kvinder for millionbeløb

Ifølge Anja Ringgren Lovén rippede røverne herefter børnehjemmet for alt af værdi – møbler, fjernsyn, telefoner, iPads og et ukendt beløb fra et pengeskab.

Den danske kvinde flyttede til Nigeria for at skabe et børnehjem for de børn, der er blevet beskyldt for at være hekse, og som på den baggrund ofte har været udsat for tortur og udstødelse.

Men børnene var åbenbart ikke i sikkerhed på børnehjemmet.

- At vi har mistet alle vores ting, er ikke det værste. Imens røverne rev vores TV og så videre ned fra væggene, blev to af vores ældste piger voldtaget på et værelse, skriver Anja Ringgren Lovén på Facebook.

Anja Ringgren Lovén befandt sig ikke selv på børnehjemmet under den bestialske handling, som hun kalder for 'et meget gennemtænkt og planlagt røveri'.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip