Dansk bus kørt ind i togbro: 30 kvæstede

En dansk dobbeltdækkerbus er kørt ind i en togbro i Tyskland, og 30 personer meldes kvæstede, heraf én alvorligt, skriver avisen Süddeutsche.de ifølge TV 2.

Bussen er fra selsskabet Nr. Nissum Turist og var fyldt med danske unge. Ifølge politiet var de på vej til Dachau, da de kørte galt i Moosach i München.

Det skete ved, at den høje bus kørte ind i togbroen, og flere meter af den øverste kabine blevet trykket ind. Se billeder fra ulykken her

- Det eneste, vi ved, er, at der har været en bro, der har været for lav. Det er det eneste vi ved, siger busselskabets leder, Thorkild Nielsen, til tv2.dk.

Han har ikke fået oplysninger om sårede eller kvæstede, men ifølge den tyske avis var der i alt 50 unge ombord på bussen i alderen 16 til 19 år.

Chaufføren slap uskadt fra uheldet.

Kilde: TV 2

 

Dagens Gossip