Dansk damedouble klar til semifinalen

Skrevet af admin

22/11/2013

Dagens topnyheder

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl er klar til semifinalen ved Hong Kong Open.

De to danske badmintonspillere vandt kvartfinalen i Hong Kong Coliseum i to sæt over Anggia Shitta Awanda og Della Destiara Haris fra Indonesien. Sætcifrene lød på 21-14 og 21-13

I første sæt fulgtes parrene ad til 7-7. Så tillod de andenseedede danskere ikke mere slinger. I andet sæt tog Pedersen og Rytter Juhl føringen allerede fra 1-1.

Senere fredag spiller både Jan Ø. Jørgensen og Hans-Kristian Vittinghus kvartfinaler i herresingle. Jan Ø. Jørgensen møder verdensranglistens nummer et Lee Chong Wei.

/ritzau/