Dansk debattør om Trump: Han har fat i den lange ende

Skrevet af admin

01/02/2016

Mest læste i dag

Hvis Morten Uhrskov Jensen, landsformand for højrefløjspartiet Dansk Samling, kunne stemme ved primærvalget i USA, ville krydset blive sat ved den kontroversielle og omstridte republikanske kandidat Donald Trump.

Modsat andre kandidater forholder Trump sig nemlig til USA's reelle udfordringer og tager amerikanernes bekymringer om immigration, for lav minimumsløn og tab af arbejdspladser alvorligt.

Samtidig vil han sørge for, at USA bliver en nation med grænser, hvor amerikanernes - og ikke omverdenens - interesser prioriteres højest, mener Morten Uhrskov Jensen.

- Han har fat i den lande ende. Men jeg ville også ønske, at han lod være med at fyre brændere af, hvor han siger ting om kvinder, handicappede og så videre. For han har det altså med at slynge vilde påstande ud, siger Morten Uhrskov Jensen til Ritzau.

Modsat andre republikanere giver Donald Trump ikke indtryk af at ville kæmpe for demokrati og menneskerettigheder i ikkevestlige lande.

- Man kan ikke påtvinge andre dele af verden vores måde at leve på i Vesten. Det er dybt misforstået, at politik er universelt. Jeg ser det som den nu afdøde politolog, Samuel P. Huntington, der talte om, at man netop skulle undgå civilisationernes sammenstød, siger Morten Uhrskov Jensen.

Han medgiver dog, at budskabet på det punkt ikke står helt klart.

- Godt nok taler Trump om at smadre Islamisk Stat, og der er jeg faktisk allerede lidt skeptisk. Republikanerne skal lade være med at tro, at de er på en mission for at redde verden.

Mandag er der for alvor taget hul på præsidentvalgkampen, når delstaten Iowa holder de særlige valgmøder, hvor Demokraterne og Republikanerne i staten finder deres foretrukne præsidentkandidater.

En måling fra Iowa-avisen Des Moines Register og nyhedsbureauet Bloomberg viser, at 28 procent støtter Donald Trump. Derefter følger Ted Cruz med 23 procent og Marco Rubio med 15 procent.

Hos Demokraterne er valget reelt et opgør mellem to kandidater: Hillary Clinton og Vermont-senatoren Bernie Sanders. De står til at få henholdsvis 45 procent og 42 procent af stemmerne.

/ritzau/