Dansk Erhverv jubler over SFs jobcenter-forslag

»Vi fremlagde for to uger siden en befolkningsmåling, der viser, at flertallet af danskerne ønsker at samarbejde med et privat alternativ frem for både de kommunale jobcentre og a-kasserne. Derfor synes vi, det er en fremragende idé at give de ledige større valgfrihed,« siger chefkonsulent Jakob Tietge i en pressemeddelelse.

SF foreslår mandagens udgave af Berlingske at give a-kasserne mulighed for at varetage ansvaret for at få ledige i arbejde i stedet for de udskældte jobcentre. Men Dansk Erhverv vil gerne give de ledige endnu flere muligheder til, hvad der kan hjælpe dem i arbejde.

»Det vil være en fejl kun at lade de ledige vælge a-kasserne. Det vil næppe udvikle vores nuværende beskæftigelsessystem. Vi er sikre på, at øget konkurrence vil gøre både jobcentrene og de private alternativer bedre«.

Dansk Erhverv understreger, at alternativerne til jobcentrene skal sikres frihed til at gribe tingene an på en anderledes måde.

»I dag er de private aktører i beskæftigelsesindsatsen underlagt for mange administrative forpligtelser og bindinger på de metoder, der anvendes. Hvis ikke der blødes op på det, risikerer vi blot, at vi skaber kopier af jobcentrene frem for at skabe den fornyelse og effektivitet, som øget konkurrence faktisk kan sikre,« siger Jakob Tietge.

Dagens Gossip