Dansk Erhverv roser aftale om letbane og modulvogntog

»Det er overordnet en god aftale, som forligspartierne er nået til enighed om. De fem millioner kroner, som bruges på at sikre en mere smidig brug af lastbiler ved modulvogntog vil komme samfundet mange gange igen i form af bedre logistik og produktivitet for erhvervslivet,« siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk fra Dansk Erhverv.

Han er også meget tilfreds med, at forligspartierne med aftalen har slået det sidste søm i en aftale om en letbane langs ring 3.

»Letbanen vil øge mobiliteten på tværs af S-togsnettet og lette dagligdagen for tusindvis af danskere, der slipper for at sidde i kø. Samtidig ser det ud til, at letbanen nu får et stoppested på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Det vil blandt andet glæde de 7.000 studerende og 4.500 ansatte,« siger Jesper Højte Stenbæk fra Dansk Erhverv, der fremhæver, at stoppestedet ved DTU ikke tidligere har været med, men indgår som en option i aftalen.

Dagens Gossip

Dagens TV