Dansk exit fra politisamarbejde i sigte

For nylig præsenterede EU-Kommissionen et forslag til en ny Europol-forordning, der ventes vedtaget om godt to år, og som løfter politisamarbejdet til et såkaldt overstatsligt niveau, hvor retsforbeholdet spærrer for dansk deltagelse. Justistministeriet har nu tygget EU-forslaget igennem, og fredag vil justitsminister Morten Bødskov (S) orientere Folketingets Europaudvalg om konsekvenserne for Danmark.

»Nu kan vi drage den konklusion, at det betyder, at Danmark må forlade Europol-samarbejdet. Det er dybt alvorligt, at vores retsforbehold sætter os i denne her situation, for konsekvensen er, at vi amputerer dansk politi. Vi bliver det svage led i Europa i kampen mod den grænseoverskridende og organiserede kriminalitet,« siger ministeren.

EU-Kommissionens forslag, der indebærer gennemgribende ændringer af Europol, skal diskuteres på rådsmødet i næste uge. Blandt andet udvides informationsudvekslingen mellem medlemslandene, den parlamentariske kontrol øges, og der etableres samarbejde om uddannelse af specialister inden for eksempelvis IT-kriminalitet.

Ifølge Jens Boe Andersen, næstformand i Europabevægelsen og EU-chef i fagforbundet Dansk Metal, kan Danmark ikke tåle at blive hægtet af Europol, så han ser kun én enkelt løsning på den nuværende situation.

»Vi er afhængige af Europol for sikkerheden på gaderne, lige fra de udenlandske tyveknægte til potentielle terrortrusler, og danske virksomheder er afhængige i forhold til IT-sikkerhed og bekæmpelse af hackere. Vi må tage opgøret med forbeholdet, så måske var det lige tidligt nok at aflyse folkeafstemningen i den nuværende regeringsperiode,« siger Jens Boe Andersen og peger på, at regeringen nu må i gang med at informere om konsekvenserne.

»Man har længe vidst, at det ville blive en konsekvens. Nu står vi helt konkret over for det, men man kan spørge, hvad der indtil videre er blevet gjort for at forberede os. Måske ikke så meget,« vurderer han.

Justitsminister Morten Bødskov peger på, at Danmark enten kan forsøge at forhandle en parallelaftale hjem, og ellers skal retsforbeholdet via en folkesafstemning omdannes til en tilvalgsordning, den såkaldte »opt-in«.

»Regeringen har meldt klart ud, at retsforbeholdet er skadeligt for Danmarks interesser, og her har vi et konkret bevis,« siger han.

Ligger en folkeafstemning så ikke lige for?

»Vi skal ikke i gang med et taktisk spil om folkeafstemning eller ej. På den korte bane tager jeg fat i mine europæiske kolleger for at gøre det klart, at Danmark ikke ser sig selv uden for Europol. Efter den bedste vurdering har vi to år inden en endelig vedtagelse af forordningen, så vi har tid til at overveje, om vi skal have parallelaftale eller folkeafstemning. Men jeg vil gerne advare mod at tro, at en parallelaftale er en nem vej ind,« siger justitsministeren og peger på, at Danmark tidligere har fået nej til parallelaftaler, og at de typisk tager mange år at forhandle.

Men det er den vej, Dansk Folkepartis EU-ordfører, Pia Adelsteen (DF), vil gå – for i hendes øjne skal forbeholdet ikke til afstemning.

»Danskerne har stemt, og de ønsker et retsforbehold. Men en dansk parallelaftale må da være i EUs interesse. Det kræver selvfølgelig vilje, og det kan tage mange år, men det må vi tage med. Konsekvenserne ved at fjerne retsforbeholdet er større, og ønsker man virkelig at gøre noget ved grænseoverskridende kriminalitet, så kunne man indføre grænsekontrollen,« siger hun.

Venstres Jakob Ellemann-Jensen (V), der er medlem af Europaudvalget, ser Danmarks udsigt til et exit fra Europol som en af de »hårdeste konsekvenser« af vores undtagelse på retsområdet – og i hans optik har Danmark nu fået en klar deadline.

»Derfor skal vi i gang nu og gøre os tanker om handlemuligheder,« siger han og påpeger, at en eventuel forhandling om parallelaftale vil ske på resten af Europas »nåde«.

Dagens Gossip

Dagens TV