Dansk færge med passager i ulykke

DFDS-passagerfærgen Sirena Seaways, der sejler mellem Esbjerg og Harwich, er sejlet ind i kajanlægget ved Harwich.

Det fortæller kommunikationschef ved DFDS, Gert Jakobsen.

- Da Englandsfærgen ankom til Harwich i dag cirka klokken et dansk tid, kom den desværre til at ramme kajanlægget. Der var temmelig meget vind i området, siger han.

Ingen passagerer er kommet til skade, men der er skader på både kajanlægget og færgen.

- Der er et hul i skroget og det er vi nu ved at undersøge, om det kan udbedres, fortæller Gert Jakobsen.

/ritzau/

 

Dagens Gossip