Dansk fløjspiller er på VM's All Star-hold

Skrevet af admin

22/12/2013

Mest læste i dag

Den danske fløjspiller Maria Fisker kan - ud over bronzemedaljen - stoppe endnu en udmærkelse i lommen efter håndbold-VM i Serbien.

Den fysisk stærke Viborg-spiller er nemlig af arrangørerne blevet udpeget som turneringens bedste spiller på sin position, og dermed indtager Fisker en plads i det eksklusive selskab på det officielle All Star-hold.

Holdet rummer spillere fra seks forskellige lande. Kun værtsnationen Serbien har to spillere med. Den ene er i øvrigt klubkammerat med Maria Fisker hjemme i Viborg, nemlig venstrebacken Sanja Damnjanovic.

Her er holdet:

Målvogter: Barbara Arenhart (Brasilien)

Venstre fløj: Maria Fisker (Danmark)

Venstre back: Sanja Damnjanovic (Serbien)

Playmaker: Anita Görbicz (Ungarn)

Højre back: Susann Müller (Tyskland)

Højre fløj: Sun Hee Woo (Sydkorea)

Stregspiller: Dragana Cvijic (Serbien).

/ritzau/