Kommunerne skal være bedre til at tage flygtninge under armen, når flygtninge og indvandrere skal ud på arbejdsmarkedet i løbet af de tre år, hvor de indgår i et integrationsforløb.
Det kan ske ved at kortlægge den enkeltes kompetencer og ved mentorordninger, siger integrationschef Anette Christoffersen, Dansk Flygtningehjælp, efter kritik rettet mod kommunerne fra økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) tirsdag.
- Man skal være hurtigere til at se på flygtninges kompetencer, men det er også en udfordring at finde arbejdspladser. Man skal åbne redskabskassen, for det er nogle andre ting, der skal til for at få en flygtning i arbejde i forhold til en etnisk dansker.
- Man kunne sende mentorer med flygtningene, så de bliver bedre hjulpet ind på arbejdspladserne, og her kan kommunerne godt gøre mere. Det skal der ikke herske tvivl om, siger hun.
Morten Østergaard langer tirsdag ud efter landets kommuner, fordi de ikke sender nok flygtninge i arbejde gennem den såkaldte virksomhedsrettede indsats.
Tal fra det såkaldte Carsten Koch-udvalg viser, at kun 45 procent af de jobparate flygtninge og indvandrere får en virksomhedsrettet indsats.
Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), der er formand for KL's arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, erkender kommunernes ansvar, men sender bolden videre til virksomhederne og regeringen.
Den udmelding er Dansk Flygtningehjælp dog ikke umiddelbart enig i.
- Flygtningene skal hurtigt ud af de kommunale tilskudsordninger. Flygtninge får hurtigt indtryk af, at kommunen er deres arbejdsgiver, som sender dem til danskundervisning og praktik og så videre. Det billede kan man arbejde på at ændre, siger Anette Christoffersen.
45 procent af de jobparate flygtninge og indvandrere indgår i virksomhedspraktik, nytteindsats, løntilskud eller en rotationsstilling.
Til sammenligning får 77 procent af de øvrige kontanthjælpsmodtagere en målrettet indsats i virksomheder som led i deres aktivering.
/ritzau/
