Dansk fodboldtalent forlænger med PSV Eindhoven

Skrevet af admin

25/02/2016

Mest læste i dag

Den 18-årige Nikolai Laursen har forlænget sin kontrakt med PSV Eindhoven til midten af 2020. Det oplyser den hollandske klub torsdag.

Laursen kom sidste år som 17-årig til den hollandske storklub fra Brøndby. Dengang underskrev han en treårig kontrakt, men fik samtidig stillet i udsigt, at han ville få en ny og længere kontrakt, når han fyldte 18 år, oplyser klubben.

Den unge danske offensivspiller måtte i efteråret sidde ude med en skade i tre måneder.

Alligevel anser hollænderne samarbejdet for så lovende, at de har givet danskeren en forlænget kontrakt.

Nikolai Laursen har endnu sin førsteholdsdebut til gode.

/ritzau/