Dansk Folkehjælp åbner butik nummer 12

Dansk Folkehjælps genbrugsbutikker bliver bestyret af frivillige og overskuddet går til sociale aktiviteter til fordel for socialt udsatte grupper både lokalt, regionalt og nationalt.

Win-win-situation for alle

Genbrugstøj præger i stigende grad moden og bybilledet i mange byer i Danmark, og det gør socialt udsatte befolkningsgrupper desværre også.

De to tendenser tager Dansk Folkehjælp nu konsekvensen af og etablerer foreløbig 20 genbrugsbutikker i Danmark, som skal sælge billigt genbrugstøj til gavn for socialt udsatte personer, der sjældent har råd til at købe tøj, og til gavn for den modebevidste forbrugere, der er på jagt efter unikke beklædningsdele.

- Vi prøver at slå tre fluer med ét smæk; i stedet for at smide tøjet ud kan danskerne aflevere deres brugte tøj hos os, dels kan vi rejse midler til at hjælpe socialt udsatte og andre endnu mere, end vi gør nu lokalt, regionalt og nationalt, og dels får socialt udsatte bedre råd til at købe tøj. På den måde kan man sige, at socialt udsatte og andre udsatte befolkningsgrupper kan støtte sig selv ved at købe genbrugstøj hos os, siger Generalsekretær i Dansk Folkehjælp Klaus Nørlem og fortsætter:

- Helt overordnet er det en win-win-situation for os alle. Som landsdækkende organisation i Danmark sender vi hver sommer mange familier og børn på ferie med vores Feriehjælp, og vi er også på banen, når der til jul uddeles Julehjælp til fattige børnefamilier i Danmark. Med etableringen af vores første genbrugsbutik i Nakskov håber vi på, at vi på sigt kan hjælpe endnu flere.

Dansk Folkehjælps genbrugsbutik i Grindsted har åbningsreception i morgen klokken 11, hvor alle nye kunder, frivillige og samarbejdspartnere er velkommen til at besøge butikken.

Dagens Gossip