Dansk Folkeparti i Aalborg: Forbyd halalkød i alle kommunens institutioner

Skrevet af Ninna Andreasen

11/04/2016

Mest læste i dag

Mandag eftermiddag er der møde i Aalborg Byråd. Et diskussionsemne på dagsordenen er Dansk Folkepartis krav om, at halalkød skal forbydes i kommunens institutioner.

Partiets gruppe i byrådet har sat spørgsmålet på dagsordenen og ønsker, at byen skal vedtage, at kommunen værner om de såkaldte danske værdier, skriver TV2 Nord.

Politikerne skal drøfte et forbud mod halalkød i kommunens institutioner, mens svinekød ifølge partiet skal være en væsentlig bestanddel af kosten. Desuden ønsker Dansk Folkeparti at slå fast, at institutionerne ikke må afskaffe gamle, danske traditioner. Det kan eksempelvis være kirkebesøg, pynt til påske eller at synge salmer til jul.

Der må desuden ikke - hvis det står til Dansk Folkeparti - indføres fridage ud over de danske fri- og helligdage. Det vil altså sige, at man, såfremt forslaget bliver vedtaget, eksempelvis ikke må indføre lukkedage i Ramadanen.

Læs også: Halal: Brev om svinekøds-fri lejrskole vækker stor debat på nettet

Ifølge partiet udfordrer den øgede indvandring til danmark borgerne og samfundet samt den kristne, danske kultur og religion.

Følg Dagens Politik for flere lignende artikler: