Dansk Folkeparti stiller ultimatum om velfærdsturisme

Partiet kræver dermed, at regeringen hurtigt skal vise velvilje til at lave en stor aftale om velfærdsturisme, hvor Dansk Folkeparti sidder med ved forhandlingsbordet.

»Det, vi har brug for, er senest på søndag at få besked fra regeringen om, hvorvidt der kommer brede, store forhandlinger om et samlet nationalt kompromis om at begrænse velfærdsturismen til Danmark,« siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl (DF), ifølge dr.dk.

Dansk Folkeparti kan tvinge en folkeafstemning igennem, da det vil betyde afgivelse af dansk suverænitet, hvis Danmark tilslutter sig patentdomstolen, og dermed skal der være opbakning fra mindst femsjettedele af Folketinget.

Men truslen om en folkeafstemning preller af på statsministeren.

»Jeg vil altid gerne snakke velfærdsydelser med Dansk Folkeparti, men man kommer altså ikke særlig langt med at stille ultimative krav i dansk politik,« siger Helle Thorning-Schmidt til dr.dk. Hun fortsætter:

»Jeg må bare sige, at jeg har ingen forståelse for, at Dansk Folkeparti skal have en præmie for at stemme for et patent, der betyder vækst og arbejdspladser i Danmark«.

Dagens Gossip