Dansk forbud mod dyresex går verden rundt

Mens det nyligt indførte forbud mod dyresex herhjemme er blevet taget særdeles godt i mod af størstedelen af befolkningen, så er nyheden heller ikke blevet overset i udlandet, hvor medier i det meste af verden noterer sig, at Danmark endelig har fået gjort sex med dyr ulovligt. 

Læs også: Nu er det officielt: Dyresex er nu forbudt i Danmark

Under overskriften 'Danmark forbyder dyresex i et forsøg på at gøre en ende på besøg af forstyrrede mennesker, der vil have sex med dyr', beskriver Daily Mail forbuddet, som en lov der er blevet indført, fordi der har været mange sager herhjemme om turister, der kommer hertil udelukkende for at have sex med dyr på dyrebordeller og historier om sexklubber, hvor folk overværer dyresex på grund af de slappe regler på området. 

BBC noterer, at Danmark er et af de sidste lande i Europa, der indfører en lovgivning på området. 

I Rusland har det engelskssprogede medie Russia Today også beskrevet loven som værende et forsøg på at dæmme op for dyresexturister. 

Læs også: Fødevareminister: Jeg forstår ikke kritik af dyresex-forbud

Det internationale blogmedie Gizmodo, kalder loven 'temmelig bizar', og den beskriver hvordan den tidligere lov var indrettet, som de kalder 'forfærdelig', fordi det var op til dyret at fortælle, om det kunne lide samlejet eller ej. 

Tyske medier kalder loven 'et forbud mod orgier på gårde', og noterer sig, at Liberal Alliance stemte i mod som det eneste parti, og at Danmark har været fodslæbende på området i forhold til andre lande i Europa. 

Loven træder i kraft fra den 15. maj og blev vedtaget af samtlige partier med undtagelse af Liberal Alliance, der stemte imod, samt Enhedslisten, der hverken stemte for eller imod. 

 

Dagens Gossip

Dagens TV