Dansk forskning overrasker: Støj på arbejdet gør dig ikke syg

Af Videnskab.dk

Det er langt fra kun politikere og støjramte beboere ved metrobyggeriet i København, som strides om, hvorvidt støj er skadeligt.

En ny stor dansk undersøgelse viser, at daglig udsættelse for støj på arbejdet ikke øger risikoen for at få hjertekarsygdomme, skriver Videnskab.dk:

Det strider mod tidligere studier, der har påvist en sammenhæng mellem risikoen for hjertekarsygdomme og udsættelse for støj fra eksempelvis veje og lufthavne.

»Vi havde forventet, at vi ligesom andre forskere ville kunne finde en sammenhæng mellem støj og hjertekarsygdomme. Men selv ved høje niveauer af støj kan vi ikke genfinde de resultater, som andre har fundet ved langt lavere støjniveauer. Det overraskede os meget,« siger ph.d.-studerende Zara Stokholm fra Arbejdsmedicinsk Klinik ved Aarhus Universitetshospital.

Læs også hos Videnskab.dk: Hør lyden af Fukushima-jordskælvet

Hun forsvarer i dag sin ph.d.-afhandling om arbejdsrelateret støj, som blandt andet er mundet ud i tre videnskabelige artikler.

I undersøgelsen har Zara Stokholm og hendes kolleger lavet grundige målinger af støjen på 76 forskellige virksomheder.

Herefter har forskerne dykket ned i forskellige nationale registre og fundet frem til medarbejderne på de 76 støjfyldte virksomheder, der blandt andet talte industrielle brancher og børnehaver.

I alt har forskerne fundet oplysninger på knap 160.00 personer, og de har tjekket, om der var en sammenhæng mellem hvor højt et niveau af støj, medarbejderne blev udsat for, og deres risiko for at udvikle hjertekarsygdomme.

Læs også hos Videnskab.dk: Fascinerende billeder: Jorden set fra rummet

»Vi kunne ikke finde nogen sammenhæng – hverken i forhold til forhøjet blodtryk, øget risiko for hjerneblødninger eller blodpropper i hjernen.«

»Det, som er rigtig godt ved vores studier, er, at det er store studier med mange mennesker, som vi følger gennem tiden. Vi har vurderet, hvor meget støj de har været udsat for, helt tilbage til 1980,« siger Zara Stokholm, som tilføjer, at det danske studie er det største i verden, som ser på arbejdsrelateret støj.

Dagens Gossip

Dagens TV