Dansk golfspiller blander sig i toppen i Sydafrika

En stærk runde i fem slag under par har sendt den danske golfspiller Lasse Jensen op blandt de bedste i golfturneringen Alfred Dunhill Championship i Sydafrika.

Den 31-årige dansker gik ellers ind til lørdagens tredje runde på en relativt beskeden placering som nummer 21, men efter en runde med seks birdies og en enkelt bogey rykker han 16 pladser frem og indtager nu en delt femteplads.

Inden sidste runde søndag deler fire spillere femtepladsen med samlet syv slag under par, men der skal dog ske store ting, hvis de skal blande sig i kampen om den samlede sejr.

Sydafrikaneren Charl Schwartzel er nemlig ganske suveræn i turneringen i sit hjemland. Schwartzel er samlet 13 slag under par og dermed tre slag bedre end de næste i tabellen, franskmændene Sebastien Gros og Benjamin Hebert.

Lasse Jensen er eneste tilbageværende dansker i turneringen. Hverken Lucas Bjerregaard, Morten Ørum Madsen, Jeff Winther eller Joachim B. Hansen klarede cuttet til finalespillet.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip