Dansk golfspiller glad for oplevelsen i US Open

Først engang natten til mandag afsluttes golfturneringen US Open.

Men den danske deltagelse er slut i denne omgang.

Og efter på sin fjerde og sidste runde at have præsteret to birdies, seks bogeys og 10 huller i par, sluttede Danmarks eneste tilbageværede deltager, Morten Ørum Madsen, sin deltagelse 12 slag over par.

- Jeg er glad for, at jeg ikke faldt igennem. Det har været en kæmpeoplevelse og jeg fået masser af erfaring. Nu vil jeg pakke hurtigt sammen. Jeg skal videre til lufthavnen, sagde Morten Ørum Madsen til TV3 Sport.

Han var udmærket tilfreds med sin præstation.

- Ikke alle min puts sad som de skulle. Men jeg synes, jeg spillede ret godt. Betingelserne derude var svære. Det blæste rigtig meget. Det kan man se på de høje scorer. Verdens bedste spillere måtte bruge mange slag, sagde Morten Ørum Madsen, der lå på foreløbig 28. pladsen, da han nåede frem til klubhuset.Men muligheden for at slutplaceringen bliver forbedret, er indenfor rækkevidde. 

Dagens Gossip