Dansk golftalent leverer karrierens bedste resultat

Den 23-årige danske golfspiller Victor Gebhard Østerby kan se frem til et spring op ad på verdensranglisten fra sin nuværende placering som nummer 1842.

Søndag gik danskeren en runde i fire slag under par ved European Tour-turneringen Kings Cup i Thailand. Dermed sluttede han som delt nummer seks i turneringen, hvilket med afstand er hans bedste resultat i karrieren.

Samlet var danskeren syv slag under par, hvilket var fem slag dårligere end Chan Shih-Chang fra Taiwan, der vandt turneringen.

Sjettepladsen udløser 18.256 euro, hvilket svarer til cirka 135.000 kroner.

Hans hidtil bedste placering i en European Tour-turnering var et misset cut og en plads som delt nummer 142 ved Made in Denmark sidste år.

Joachim B. Hansen var også med i Kings Cup. Efter to runder var han et slag fra føring, men en miserabel runde i ni slag over par lørdag sendte ham ned i feltet. Han sluttede turneringen som delt nummer 70. Den placering udløser lige under 9000 kroner.

Kings Cup har ikke haft deltagelse af de bedste spillere i verden. De deltager i stedet ved årets sidste majorturnering, PGA Championship, i denne weekend.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip