Dansk håndboldtræner i lynexit fra makedonsk storklub

Skrevet af admin

03/02/2015

Dagens topnyheder

En lille måned. Så kort tid fik den danske håndboldtræner Kim Rasmussen som konsulent for den makedonske klub WHC Vardar fra Skopje.

Storklubben meddeler i en kortfattet meddelelse på sin hjemmeside, at samarbejdet er bragt til ophør.

- WHC Vardar og Kim Rasmussen har opsagt samarbejdet efter gensidig overenskomst. Den danske træner var en del af holdet som trænerkonsulent, skriver klubben.

Der foreligger foreløbig ingen begrundelse for, hvorfor samarbejdet ophører.

Den 5. januar blev Kim Rasmussen præsenteret i klubben på en kontrakt, der løb i to og et halvt år.

Danskeren kommer dog ikke til at gå arbejdsløs trods den hurtige exit.

Han er fortsat landstræner for det kvindelige polske landshold, som han i 2013 førte til en fjerdeplads ved VM.

/ritzau/