Dansk journalist gennemtævet i Tyrkiet

Den danske journalist og krigsreporter, Nagieb Khaja, er blevet gennembanket af tyrkiske grænsevagter, da han forsøgte at komme ind i Syrien. 

Det voldsomme overfald skete, selvom Nagieb Khaja fremviste sit pressekort, der ellers burde få myndigheder til at afholde sig fra at bruge vold. 

- På vejen ind over grænsen blev jeg opdaget af tre tyrkiske grænsevagter i et køretøj, som skød varselsskud op i luften. Jeg rakte mine hænder i vejret og gik stille og roligt hen i mod dem, mens jeg gentagne gange råbte, at jeg var journalist på flere forskellige sprog. Da den ene betjent nåede hen til mig overdængede han mig med knytnæveslag, skriver Nagieb Khaja på Facebook og fortsætter.

- Jeg blev overrasket, men gjorde ingen modstand og dækkede mig for ansigtet og gentog, at jeg var journalist, Da den aggressive betjent trak sig væk fra mig, tog jeg mit pressekort frem og viste det frem for at bekræfte min historie. Reaktionen fra to af betjentene var endnu mere vold. De angreb mig og smed mig ned på jorden og trampede og sparkede på mit ansigt og baghoved, mens de bandede af mig, skriver han. 

Nagieb Khaja understreger, at han godt er klar over, at grænsen er lukket og det derfor er illegalt at krydse, men han har ikke andre muligheder for at dække det borgerkrigsramte land. 

- Der er desværre ingen vej udenom, hvis man som journalist vil dække det nordlige Syrien end at gøre det, som jeg har gjort de seneste to år; at krydse grænsen illegalt. Jeg mener ligesom mange andre journalistkolleger, at vigtigheden af at dække den humanitære katastrofe i Syrien opvejer midlertidige administrative love og regler, som forhindrer os i at skildre, hvad der foregår i den værste aktuelle konflikt i verden, siger han. 

Foto: Polfoto

Han er mærket efter overfaldet, men han har det efter omstændighederne godt. 

- Bortset fra en lille smule hovedpine efter de mange spark i hovedet, en hævet næse, et par buler i baghovedet og et sæbeøje, har jeg det faktisk ok. Det ser heldigvis voldsommere ud, end det er, og jeg sætter ikke billedet op for at klynke, for det kunne have været værre. Det er blot visuel dokumentation på episoden. Utroligt at jeg efter 10 års rejser i konfliktområder med bomber, granater og kamphandlinger, ender med at lide mest fysisk overlast hos det tyrkiske politi.., skriver Nagieb Khaja på Facebook.

Læs også: Journalist blev truet på livet og spyttet i hovedet på ambassade i København

Dansk Journalistforbund fordømmer overfaldet.

- Det er helt uantageligt og ganske enkelt en skændsel, at en journalist på denne måde bliver tæsket af grænsemyndighederne i Tyrkiet. Det siger noget om landets forhold til den frie presse, siger Lars Werge formand for DJ.

- Vi støtter naturligvis Nagieb Khaja i denne sag, og vil hurtigst muligt rette vores skarpeste kritik til den tyrkiske ambassade i Danmark og bede dem om en forklaring på overfaldet. Jeg mener samtidig, at dette er en sag som den danske regering bør tage op over for Tyrkiet, siger han. 

 

 

 

 

 
(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Sådan behandler dele af af det tyrkiske grænsepoliti journalister.. og flygtninge.. Jeg krydsede grænsen fra Tyrkiet...

Opslået af Nagieb Khaja på 2. december 2015

 

Dagens Gossip