Dansk kat forsvundet i Island: Åbnede selv flydøren

Katten ankom mandag sammen med sin ejer, danske Susanne Alsing, med privatfly til Reykjavik. Det lykkedes tilsyneladende katten at åbne flydøren.

Efter flyet var landet i Reykjavik Domestic Airport, løb katten Nuk væk, og den er ikke til at finde.

Den islandske redningstjeneste er på jagt efter katten, og det har heller ikke hjulpet, at ejeren Susanne Alsing har udlovet en dusør på 4.500 kroner til den person, der finder Nuk.

Den islandske Fødevare- og Veterinærautoritet (MAS) er ude med en meddelelse om, at katten skal findes hurtigst muligt – den kan nemlig være bærer af infektioner. Reglerne siger, at alle dyr skal i karantæne, inden de får lov at komme ind på øen.

Så hvis der er en islænding, der finder Nuk, bør vedkommende ifølge de islandske myndigheder ikke lukke katten ind i deres hjem - den udgør ifølge dem nemlig en direkte smittefare.

Nuk er sort med en hvid plet på halsen og var iført en lyserød krave.

Dagens Gossip