Dansk kendispar nyder London højt oppefra

Hvad gør man, når man har hang til skyskraberhoteller, men bor i flade København? En mulighed er at tage et smut til London.

Det gjorde Ibi Makienok i hvert fald i weekenden, afslører hun på Instagram.

På sin profil har hun lagt et billede op, hvor ægtemanden Simon Makienok flader ud på en hotelseng på det eksklusive Shangri-La Hotel i midten af London.

Hotellet ligger i den 309 meter høje skyskraber "The Shard", og det værelse, som tv-værten og fodboldspilleren bor på, koster over 4000 kroner per nat ifølge hotellets hjemmeside.

Mens Ibi Makienok har valgt at have sin mand i fokus på sit udsigtsbillede over byen, har Charlton Athletic-spilleren prydet sin Instagram-profil med et aftenbillede af Londons lys, hvor han har smidt benene op og slapper af i sengen med sko på.

Når parret ikke nyder den flotte udsigt fra hotelværelset, bruger de tid i den pulserende storby.

De har blandt andet hygget sig på en café i stormagasinet Selfridges, hvor Simon Makienok har fanget øjeblikket med sin smartphone. Her drikker konen en kop te i bedste engelske stil, mens han selv snupper en appelsinjuice.

Se billederne på parrets Instagramprofiler her:

https://www.instagram.com/p/BCU_SeAq9T3/?taken-by=planetibi&hl=da

https://www.instagram.com/p/BCYmQwiSxt_/?taken-by=smakienok

https://www.instagram.com/p/BCYZRKdyxjB/?taken-by=smakienok

/ritzau/FOKUS

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip