Dansk kometløber sætter ny opsigtsvækkende rekord

Nu sætter kometen Kristoffer Hari på blot 15 år endnu en rekord. Lørdag løb han således 10.43 i det indledende heat til Copenhagen Open.

Dermed er Hari den hurtigste 15-årige løber i Europa - nogensinde!

Løbet overrumplede fuldstændig tilskuerne på Hvidovre Stadion, fortæller formanden for klubben, Martin Roald-Arbøl.

- Der var helt stille på stadion, da han startede. Og da resultatet kom op på skiltet, var det sådan: Pow! Vi kunne godt se, det var en hurtig tid, da han startede. Men der var ingen, der havde forventet, at den var så hurtig. Han er bare en klasse bedre end alle de andre.

Tiden er samtidig den tredjehurtigste nogensinde blandt alle danske løbere på 100-meteren.

Dagens Gossip