Dansk komiker udsat for ‘fedme-had’: Jeg er rasende

Skrevet af Ninna Andreasen

30/09/2014

Dagens topnyheder

Lørdag aften sad Sofie Hagen på Kennington Station i London.

Den kvindelige, danske komiker bor i øjeblikket i den engelske millionby, og mens hun sad på stationen kom tre fulde mænd forbi.

Den ene begyndte at råbe ad hende.

“Hey, fede kusse. Han fucking elsker dig. Han vil bare kysse dig, fedeberg.”

Læs også: Derfor kan overvægt være en fordel - for kvinder

Oplevelsen har fået komikeren til at fare i blækhuset.

Det er nemlig langt fra første gang, at hun har oplevet såkaldt “fedme-had”, hvor hun uopfordret bliver kontaktet af fremmede, og hendes fysiske størrelse bliver påtalt.

“Jeg er rasende og træt. Først var jeg ødelagt, fordi jeg blev såret. Så blev jeg vred, fordi jeg ikke havde gjort noget. Jeg havde lyst til at gå tilbage, finde dem og slå dem det bedste, jeg kunne,” skriver hun.

Sofie Hagen fortæller videre, at hun har været i terapi i ni år, hvor hun har arbejdet på at elske sig selv og sin krop.

Læs også: Tyk dagplejer fik sparket: EU-regler beskytter ikke overvægtige mod fyring

Men oplevelsen satte sig spor umiddelbart efter.

“Men selvom jeg elsker mig selv, har jeg nu - efter jeg er vågnet - lyst til at sulte mig selv. Jeg har lyst til at google, hvor mange kalorier, der er i en pære, og ikke spise andet en hel dag. Det er ikke sundt. Hvis nogen nogensinde forsøger at retfærdiggøre fedme-had me, at ‘Det er jo usundt at være fed’, så er man nødt til at sende den bevæggrund lige tilbage i deres ignorante ansiger,” skriver Sofie Hagen.

Se hele hendes indlæg nedenfor.

  (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, 'script', 'facebook-jssdk')); Opslag af Sofie Hagen.