Dansk-krav bremser uddannelsessalg

Eksamen skal foregå på dansk, og så må skolernes investering på området ikke give underskud i mere end fire år. Det er noget af det, der spænder ben for regeringens drøm om at hente millioner af kroner til statskassen gennem eksport af dansk uddannelse. Det skriver Berlingske Business i dag.

Danmark er ellers et af de få lande, som kombinerer teori med virksomhedspraktik. Det burde give landet en stor konkurrencefordel på det globale marked. Men istedet gør de stramme krav, at erhvervs- og professionsskoler ikke tør tage skridtet fuldt, når det kommer til at satse at eksportere uddannelse.

- Vi står foran et milliardstort marked, men få af os afsætter tilstrækkeligt med penge til for alvor at komme ind på markederne. Vi vil jo ikke sætte penge over styr, så vi svigter de danske studerende og ikke lever op til lovgivningen, så i øjeblikket prøver skolerne sig frem med små skridt, fuldstændig som vinden blæser, siger Erik Knudsen, formand for Professionshøjskolernes Rektorforening til Berlingske.

Han opfordrer regeringen til at tænke uddannelse, eksport og udviklingsbistand meget tættere sammen.

Erhvervsskolen Niels Brock har ifølge Berlingske søgt om amerikansk akkreditering i forbindelse med planerne om at etablere et gymnasium i Hanoi. På den måde omgår de reglerne om dansk eksaminering.

- Den danske akkreditering kræver, at undervisningen skal være på dansk, og det giver jo ikke mening for en vietnamesisk studerende, som vil fortsætte sin uddannelse i for eksempel USA,« siger direktør på Niels Brock, Anya Eskildsen til Berlingske.

Kilde: Berlingske

Dagens Gossip