Dansk kvinde sørger for bedste maraton-placering ved EM

Den danske langdistanceløber Jessica Draskau-Petersson sørgede lørdag formiddag for den bedste danske placering ved et maratonløb for kvinder ved EM.

Ved EM i atletik i Zürich løb hun i tiden 2.30.53 timer, hvilket rakte til en ottendeplads i løbet.

Det var en forbedring på 50 sekunder af hendes hidtidige bedste tid, som hun opnåede ved OL i London, skriver dr.dk.

Den 36-årige Jessica Draskau-Petersson var dog ikke i nærheden af en medalje. Den var mere end fem minutter væk.

De tre bedste kom i mål inden for 27 sekunder. Den franske guldvinder på 39 år, Christelle Daunay, løb i tiden 2.25.14 timer.

Sølv og bronze gik til Italien og Portugal.

/ritzau/

Dagens Gossip