Dansk kvinde tiltales i Rusland for pirateri

Den danske Greenpeace-aktivist Anne Mie Roer Jensen er officielt blevet tiltalt i Rusland for piratvirksomhed, skriver organisationen på Twitter.

Oplysningen bekræftes også af den danske afdeling af Greenpeace.

Tiltalen kommer dagen efter, at den russiske anklagemyndighed rejste sag mod fem andre medlemmer af Greenpeace.

Aktivisterne er fra Brasilien, Finland, Storbritannien, Rusland samt en svensk-amerikaner.

I alt 30 miljøaktivister fra Greenpeace blev tilbageholdt af de russiske myndigheder for at forsøge at borde en boreplatform fra olieselskabet Gazprom i Det Arktiske Hav. Skibet blev siden bordet af den russiske kystvagt og sejlet til Murmansk.

Pirateri kan give op til 15 års fængsel i Rusland.

Greenpeace har prosteret voldsomt mod beskyldningerne om piratvirksomhed.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV