Dansk mand hårdt kvæstet under Oktoberfest

En 47-årig dansk mand er hårdt kvæstet, efter han lørdag aften blev ramt af en bus i München, hvor han var med en gruppe venner for at fejre den årlige Oktoberfest. 

Ulykken skete lørdag aften kl. 23.30, hvor manden faldt ud på kørebanen ved banegården i München, da han ville stige ud en cykeltaxa, skriver flere tyske medier.

Her kom en bus kørende, og selvom chaufføren forsøgte at bremse, kunne han ikke undgå at ramme den 47-årige, der blev fanget under bussen og slæbt hen af kørebanen. 

Efter ulykken blev han overført til hospitalet med svære kvæstelser. 

Buschaufføren gik i chock efter ulykken, og han måtte derfor ligeledes under behandling. 

 

 

Dagens Gossip