Dansk mand i dødsulykke i tyrkisk ferieparadis

En 73-årig dansk mand i en lejet SUV har været involveret i en dødsulykke ved Alanya i Tyrkiet.

Det skriver EB.dk.

Ifølge Deutche Türkei Zeitung forsøgte manden i går med høj hastighed at overhale ved en byggeplads.

Det gjorde han, selv om der var modkørende trafik.

Under overhalingen stødte han sammen med en mindre bil, som blev skubbet af vejen. Også mandens køretøj væltede.

En 52-årig kvinde blev dræbt på stedet, mens føreren af den mindre bil blev kørt på hospitalet sammen med den danske mand.

Det er uklart, hvor manden er fra.

Ifølge avisens oplysninger er han ikke kommet alvorligt til skade.

Dagens Gossip