Dansk mestertræner blandt flere emner til bundesligajob

Skrevet af admin

29/10/2013

Dagens topnyheder

Danmarksmestrene i herrehåndbold, Aalborg Håndbold, risikerer at miste sin træner, Nikolaj Jacobsen, efter denne sæson. Men det er slet ikke sikkert.

Det har været fremme i et par dage, at Nikolaj Jacobsen har været til samtale i den tyske klub, som leder efter en afløser for Gudmundur Gudmundsson, der skal være dansk landstræner.

Men nu siger Nikolaj Jacobsen til avisen Mannheimer Morgen, at han har konkurrenter til jobbet.

- Nu må vi se, om vi finder sammen. Jeg er jo ikke den eneste kandidat, siger han til avisen ifølge nyhedsbureauet dpa.

- Det er mit mål at komme til Bundesligaen, og Rhein-Neckar Löwen er en interessant klub, fortsætter danskeren, som selv har spillet i Bayer Dormagen og THW Kiel.

Nikolaj Jacobsen førte i sidste sæson Aalborg Håndbold til DM-guldet efter to finalesejre over favoritterne fra KIF Kolding København.

/ritzau/