Dansk mixeddouble gør rent bord: Tredje sejr i hus

De danske badmintonspillere fortsætter med at vinde langt hovedparten af deres kampe i årets sæsonfinale i Malaysia.

Fredag blev de sidste gruppekampe spillet, og sidste danskere i aktion var mixeddoublen med Christinna Pedersen og Joachim Fischer Nielsen.

Og på ny endte det med en sikker dansk sejr i to sæt.

21-19, 21-12 vandt danskerne over et par fra Indonesien, og dermed er parret klar til semifinalen efter tre sejre, der alle er vundet overbevisende i to sæt.

Hvem, parret skal møde i lørdagens semifinale, afgøres senere fredag ved lodtrækning. Som gruppevinder skal danskerne enten op mod toeren fra egen pulje - eller toeren fra den anden pulje.

Også i damedouble har Christinna Pedersen stor succes. Sammen med makkeren Kamilla Rytter Juhl har hun også her gjort rent bord med tre sejre i tre kampe.

Jan Ø. Jørgensen tabte sin sidste kamp i herresingle til verdensetteren Lee Chong Wei fra Malaysia, men danskeren er klar til semifinalen efter sejre i sine to første gruppekampe.

Også herredoublen med Mathias Boe/Carsten Mogensen er klar til semifinalen, og dermed er der fuldt hus for Danmark.

Fire deltager i sæsonfinalen, og alle fire er klar til semifinalerne lørdag. Hvem der møder hvem i semifinalerne afklares senere fredag ved lodtrækning.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip