Dansk mixeddouble stormer videre i Malaysia

Skrevet af admin

12/12/2013

Dagens topnyheder

Sæsonfinalen i Malaysia har indtil videre kun budt på succes for Christinna Pedersen.

I damedouble er hun allerede efter to sejre i to kampe klar til semifinalen sammen med Kamilla Rytter Juhl, og hun har også succes i mixeddouble med makkeren, Joachim Fischer Nielsen.

Den danske mixeddouble vandt torsdag sikkert i to sæt over et par fra Thailand, og dermed har duoen to sejre i to kampe. To sikre sejre oven i købet.

Torsdag eftermiddag dansk tid vandt den danske duo så sikkert som 21-9, 21-14.

Dermed peger alt på en dansk semifinale også i mixeddouble, men gruppens anden kamp torsdag skal lige spilles først, inden det endeligt kan slås fast, om danskerne er videre allerede nu - eller har behov for at vinde et sæt fredag eller score et bestemt antal point.

Alt tyder dog på, at danskerne bliver semifinaleklar i mixeddouble.

Senere torsdag spiller Jan Ø. Jørgensen sin anden kamp ved sæsonfinalen i herresingle.

/ritzau/