Dansk modemagasin får massiv kritik på Facebook for supertynd model

I aftes sad Rikke Tindal stilfærdigt og bladrede igennem datterens modeblad. Pludselig fik hun et chok.

På en af siderne så hun en ultra tynd model, som var iført en strikket kjole og et tørklæde, mens hun holder, hvad der ligner en ballon.

Hun affotograferede billedet og delte det på modemagasinet Covers Facebook-side

“Bliver simpelthen nødt til at udtrykke min store store undren over Jeres valg? Hvilke etiske overvejelser ligger til grund for brugen af denne alt for tynde model? Jeg forarges over jeres valg og har stor medfølelse med den unge pige.. Og så er det endda unge piger der primært køber jeres blad. Crazy! Jeg understreger det er mediet der er sygt her!,” skriver hun til billedet.

Læs også: Tøjkæde i massiv shitstorm: Her gik de over stregen i photoshop 

I kommentarfeltet uddyber hun: “Det er rystende at der ikke er nogen der tager sig af hende, men udstiller og misbruger hende. Det er så rystende!”

Vild debat
Billedet har ført til en vild debat på Facebook, hvor hundredevis har kommenteret billedet.

“ÅH GUD! Den stakkels pige er jo syg!!!! - forfærdeligt at udstille hende! - og HÆSLIGT valg til et modeblad?! SKAM JER!,” skriver en.

“Skandale! Rystende og totalt ansvarsløst at sætte sådan et billede i et modeblad,” skriver en anden.

“Det er selvfølgelig en privat sag hvor meget eller hvor lidt man vil veje. Men jeg forstår ikke hvordan Cover har besluttet at modeller der udstråler sygdom er de bedste at benytte? Altså... Der er jo ikke noget "liv"/glød i hverken kropssprog, holdning, ansigt eller øjne. Det er ganske enkelt et rigtig dårligt billede. Udover det, så gør hverken makeup eller tøj noget godt for den pågældende model. Det understreger hvor utrolig tynd hun er og leder tankerne i retning af anoreksi og det der er værre. Og det synes jeg ærlig talt er tarveligt gjort overfor den meget unge model,” skriver en tredje.

Dagens Gossip