Dansk nederlag i dramatisk mixed-finale

I sidste ende blev det dog kineserne, der trak det længste strå i en tæt kamp og vandt i tre sæt med 22-24, 22-20, 12-21.

Det meste af første sæt lignede langt fra en tæt forestilling. Danskerne var bagud 11-17, men leverede et fantastisk comeback og kom foran 20-18. På trods af to sætbolde formåede de dog ikke at lukke sættet, og så kunne kineserne efter tre sætbolde tage første stik.

Anden sæt blev endnu mere tæt end første. De to par fulgtes ad hele vejen, men denne gang var det danskerne, der overlevede sætbolde. De kom flot igen fra en kinesisk matchbold ved stillingen 20-19, og vandt sættet med 22-20.

I tredje sæt var det kinesiske par dog for stærke og trods god dansk fight måtte de altså nøjes med en andenplads i Indonesien.

Dermed reddede de trods alt en smule dansk ære efter, at alle andre danskere allerede måtte forlade turneringen efter første runde.

I herresingle vandt malaysiske Lee Chung Wei turneringen for femte gang, da han besejrede tyskeren Marc Zwiebler med 21-15, 21-14.

Der var også tysk finaledeltager i damesingle, hvor Juliane Schenk tabte i tre sæt med 21-16, 18-21, 21-17 til den førsteseedede kineser, Li Xuerui.

Dagens Gossip