Dansk nej vil ramme EU-politisamarbejdet bredt

Vælgernes nedadvendte tommelfingre til ophævelse af retsforbeholdet får ikke kun betydning for Danmarks deltagelse i Europol, men vil med tiden også ramme andre vitale dele af det europæiske politisamarbejde.

Det skyldes, at Lissabontraktaten fra 2007 bevirker, at al EU-lovgivning på politi- og retsområdet fremover vil blive overstatslig, når der laves selv de mindste ændringer i lovteksten.

Et af de områder, det ifølge EU-forsker Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitet vil ramme, er den fælleseuropæiske arrestordre, der i dag sikrer en smidig udlevering af forbrydere mellem Danmark og andre EU-lande.

- Det er en anden af hjørnestenene i politisamarbejdet, som Danmark på et eller andet tidspunkt nu ryger ud af, når den også bliver overstatslig, siger Adler-Nissen.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår arrestordren bliver en overstatslig aftale, som retsforbeholdet forhindrer Danmark i at deltage i.

- Men det vil ske inden for en årrække. Det er der ikke den store tvivl om, siger Rebecca Adler-Nissen.

Efter torsdagens nej var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) hurtig til at melde ud, at regeringen vil arbejde for, at Danmark kan få en såkaldt parallelaftale i stand, så dansk politi fortsat kan være en del af Europol.

- Og her virker det logisk, at arrestordren også indgår i overvejelserne om en parallelaftale, for vi lever på lånt tid, siger hun.

Det er uvist, om det lykkes Danmark at få en parallelaftale om det fremtidige politisamarbejde, for det er aldrig før prøvet at lave en parallelaftale med et land, som ønsker at være med i et EU-agentur.

En del lande uden for EU - som eksempelvis USA og Norge - har samarbejdsaftaler med Europol, men Danmark bliver det første EU-land, der placerer sig udenfor.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV