Dansk OL-deltager bøvler med knæet

Skrevet af admin

12/02/2014

Dagens topnyheder

21-årige Christoffer Faarup er Danmarks eneste deltager i de alpine konkurrencer ved OL i Sotji.

Men han risikerer ikke at kunne være med i fredagens superkombinerede konkurrence, fordi en skade driller den unge dansker.

- Han begynder at få smerter i det ene knæ, og det har irriteret ham en smule under dagens løb, og han er kørt til den olympiske bys hospital for at blive undersøgt, siger Træner Johnny Albertsen til TV2 efter onsdagens træning.

Albertsen maner dog til besindighed og håber, at der bare er tale om en mindre irritation.

Han vil dog ikke afvise, at tidskørslerne kan blive droppet, hvis ikke knæet bliver bedre.

- Det virker, som om han har styr på linjevalg, og hvad der skal gøres, så det vil ikke være katastrofalt, hvis han springer over tidskørslerne frem til løbet, siger Johnny Albertsen til TV2.

Christoffer Faarup skal være klar til fredag klokken 8 dansk tid, hvor den superkombinerede konkurrence begynder.

/ritzau/