Dansk orienteringsløber tager World Cup-sejr

Den danske orienteringsløber Ida Bobach vandt onsdag et World Cup-løb i norske Halden.

På den lange distance over 9,1 kilometer henviste den 23-årige dansker den svensk favorit Tove Alexandersson til andenpladsen.

- Jeg hørte ved publikumspassagen, at jeg var et minut foran Tove og så tænkte jeg, at det skal jeg nok klare - bare jeg holder koncentrationen, siger Ida Bobach i en pressemeddelelse fra Dansk Orienterings-Forbund.

Russeren Svetlana Mironova var på tredjepladsen mere end fem minutter efter den danske vinder.

Svenske Tove Alexandersson indtager førstepladsen i den samlede World Cup-stilling.

/ritzau/

Dagens Gossip