Dansk pengestrøm til skattely eksploderer

Efter de famøse »offshore leaks«, der sendte over to millioner dokumenter i hænderne på journalister verden over og afslørede en lang række prominente personer og virksomheder i skattetænkning, blæste G8-lederne i juni til kamp mod verdens skattely og lovede konkrete tiltag mod den stigende globale skattetænkning.

Og Danmark er ingen undtagelse. Hvert år strømmer en tsunami af danske kroner mod varmere himmelstrøg, hvor det danske skattevæsen ikke har noget at skulle have sagt. Hele 106 milliarder kroner investerede Danmark i år 2011 direkte i verdens offshore-centre, hvilket er en firedobling siden 2004, skriver Berlingske.

Sammenholdt er de samlede investeringer i udlandet fordoblet i samme periode. Det viser statistik fra Nationalbanken over Danmarks betalingsbalance.

»Det er meget slående, at det vokser så meget i forhold til de samlede investeringer,« siger Niels Johannesen, der er lektor på Københavns Universitet og beskæftiger sig med virksomheders brug af skattely.

»Investeringerne i offshore-centrene har en struktur, der ligner et skattemotiv. Der kan formenlig også være andre grunde til at gøre det. Men det er svært at sige for mig, hvad det kunne være,« siger han.

Samme vurdering lyder fra professor på CBS Søren Bo Nielsen, der heller ikke kan forklare den eksplosive investeringslyst i offshore-lande som andet end skattetænkning.

»Alternativt skulle det gå til at finansiere egentlig produktionsaktivitet,« siger Søren Nielsen, der tilføjer: »Men det er landene simpelthen for små til«.

De seneste tal, som Nationalbanken ligger inde med, er fra 2011, men Pascalis Raimondos-Møller, professor på CBS, mener ikke, der er nogen grund til at tro, at stigningen skulle aftage i 2012.

»Nej, det kan jeg ikke forestille mig. Der er ikke kommet nogle væsentlige regelændringer i løbet af 2012,« siger han.

Flere af forskerne forklarer, at den intensiverede brug af skattely i Danmark skal ses i en global kontekst. Her har multinationale selskaber i en årrække brugt mere og mere kreative metoder for at give sine ejere den størst mulige profit.

Men stigningen i Danmark sker alligevel mod alle odds, for de mange investeringer i offshore-lande burde have oplevet såvel økonomisk som juridisk modvind.

»Der er ikke noget skatteretsligt, der kan retfærdiggøre stigningen. Tværtimod. En række lande – herunder Danmark har vedtaget love de senere år, som forsøger at lægge besværligheder i vejen for virksomhederne. Det er faktisk meget omfattende lovgivning. Men det er umuligt at lukke for brugen af skattely, for hver gang, der bliver lukket et hul, åbner der er nyt,« siger Jan Pedersen, professor ved Aarhus Universitet og ekspert i skatteret, der ligesom sine kollegaer sætter lighedstegn mellem brugen af offshore-centre og ønsket om skattely.

Men det er ikke kun juridisk, at der er lagt forhindringer ud for skattetænkerne. Det er der også på den finansielle bane og i form af de seneste års generelle økonomiske afmatning, forklarer Niels Johannesen:

»Skatteundvigelse er mest profitabel i år, hvor man har stor profit. I kriseår er det naturligt, at man ikke betaler så meget i skat, fordi man ikke tjener så mange penge, og det burde lægge en dæmper på de her fiksfakserier. Det gør den stigende trend endnu mere overraskende,« siger han.

Hos DI er man knap så skråsikker på betydningen af investeringsvæksten. Her ser man i højere grad væksten i offshore-investeringer som et produkt af den generelle stigning i direkte investeringer.

»Der er to måder at forklare det på. Der kan være nogle enkelte virksomhedsstrategiske beslutninger, der driver det. Det kan forklare noget af omfanget. Men ellers er det også et udtryk for, at danske virksomheder i højere og højere grad vælger at lægge deres investeringer i udlandet,« siger Kent Damsgaard, der er underdirektør og erhvervsøkonomisk chef i DI. Han fortsætter:

»Men at sige, at det er et udtryk for en eller anden form for aggressiv skattetænkning, det tror jeg ikke, man kan sige noget om ud fra tallene«.

Kriseår, smalkur, politisk bevågenhed og juridiske forhindringer har altså ikke formået at tage brodden af den stejle stigning i offshore-investeringerne. Forklaringerne på det kan være mange, understreger Søren Bo Nielsen fra CBS, men han fremhæver alligevel, at stigningen kan være udtryk for en stadig mere raffineret gemmeleg for skattefar.

»Jeg tror, hovedbuddet må være, at multinationale selskaber bruger mere og mere sofistikerede strukturer. Jeg ved ikke, om det er blevet mere nødvendigt, men det er i hvert fald blevet kutyme. Jeg tror, det er udtryk for en lang læringsproces,« siger han.

Resultatet af den lange læringsproces er ikke nødvendigvis dårligt, påpeger Pascalis Raimondos-Møller. I økonomiske kredse er der optimister, der ser meget positivt på brugen af offshore-lande, forklarer han.

»Man kan ikke være sikker på, at det er dårligt for samfundet. Hvis virksomheder i Danmark finansierer aktiviteter i Danmark ved at låne penge fra deres offshore-kontorer, kan det godt være, at de ikke betaler skat i Danmark, men de finansierer aktiviteter i Danmark,« siger han. Han uddyber:

»Det er dårligt for skatteprovenuet, men det er godt for aktiviteten i den private sektor. Og det er den meget positive vinkel«.

Dykker man længere ned i myriaden af betalingsbalancetal, dukker en anden tendens op.

Investeringer i egenkapital og udstedelsen af koncernlån trækker næsten hele læsset i den voldsomme investeringsvækst, og specielt koncernlånene boomer. Faktisk er posten tidoblet fra 3,4 milliarder kroner i 2004 til 35,5 milliarder kroner i 2011.

Den største grund til at have offshore-selskaber er formentlig, at man vil overføre sit overskud, så det ikke bliver beskattet. Koncernlån kan man bruge til at undgå kildeskat på renteindtægter. Man får fradrag for det i Danmark, men da långiveren ligger i skattely, skal der ikke betales skat af renteindtægterne, lyder vurderingen ifølge Berlingske.

Den praksis kan meget vel hænge sammen med den voldsomme vækst i egenkapitalsinvesteringer, påpeger Niels Johannesen, for selskaberne i offshore-landene skal have midler at låne ud af, og dem får de så overført fra det danske selskab. Men egenkapital og koncernlån er ikke den eneste vej rundt om skattevæsnet, påpeger Jan Pedersen fra Aarhus Universitet.

»Det er 117 forskellige måder at gøre brug af et skattelyland på. Men det forudsætter, at man har etableret nogle selskaber, og det kan være, man for eksempel overdrager immaterielle aktiver til dem. Der er alle muligt mærkelige og snedige måder at bruge offshore-selskaber på, og nogle af dem er lovlige,« siger han.

I forrige uge erklærede lederne af verdens otte største økonomier, de såkaldte G8-lande, at der nu skal låg på den massive skattetænkning, der efter nogle estimater har medført, at op mod en tredjedel af verdens værdier gemmer sig i skattely. Den kurs - og stigende folkelig modstand - kan knække den ellers stærkt stigende kurve, vurderer Jan Pedersen.

Om den helt store mirakelkur kommer, er Pascalis Raimondos-Møller i tvivl om:

»USA presser en masse små lande nu, så tendensen er der. Men jeg er skeptisk omkring, hvor meget det vil lykkes. Det er ligesom at sætte en prop i et hul: Vandet løber bare et andet sted hen,« siger han.

Decideret folkelig modstand har det indtil videre været så som så med i Danmark. I hvert fald den slags der udmønter sig i masseprotester, som man har set det i udlandet. Men hvis først der bliver åbnet for de ellers hermetisk lukkede offshore-lande, kan der meget vel vælte danske skeletter ud af skabene også, vurderer Søren Bo Nielsen ifølge Berlingske:

»De danske virksomheder føler måske nok et større samfundsansvar end så mange andre, men når det virkelig kommer til stykket, tror jeg, det er kolde, kyniske businessovervejelser der ligger bag«.

Dagens Gossip