Dansk politi er på tæerne efter fransk terror

Skrevet af admin

15/07/2016

Mest læste i dag

Terroren i Frankrig påvirker også dansk politis adfærd.

- Vi følger begivenhederne meget tæt og er i nær dialog med Politiets Efterretningstjeneste, siger talsmanden for Københavns Politi, Thomas Kristensen, fredag formiddag.

- Vi drøfter med PET, hvad det måtte give anledning til med hensyn til vurderingen af trusselsbilledet, tilføjer han.

- Københavns Politi har en skærpet agtpågivenhed i forhold til, hvad der sker rundt omkring, siger talsmanden.

Han ønsker dog ikke at gå i detaljer med, hvordan politiet konkret ændrer adfærd.

PET oplyser, at man vurderer, at situationen er uændret.

/ritzau/