Dansk politimand er uskadt efter bombe i Afghanistan

Skrevet af Ane Sørensen

17/05/2015

Dagens topnyheder

En 50-årig dansk politimand var tæt på, da der skete en bombeeksplosion i Kabul søndag morgen dansk tid.

Han befandt sig i et sikret køretøj, da eksplosionen skete og meldes uskadt.

Politimanden er en blandt et mindre antal af danske betjente, der er udstationeret i Afghanistan under den europæiske unions politimission (EUPOL Afghanistan).

Læs mere: Parlamentet i Kabul godkender 16 ministre

Sprængningen skete nær Kabuls lufthavn og to andre fra EUPOL-missionen er sluppet uden fatale skader.

EUPOL bekræfter dog, at en person i bilen blev dræbt.

- Jeg er meget lettet over, at vores kollega slap fra eksplosionen med livet i behold, og jeg håber, han slipper helt uden mén. Han - og andre politifolk, vi har udsendt til at hjælpe i verdens brændpunkter - bidrager til en vigtig indsats, og dagens hændelse påminder os alle om alvoren, siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.