Dansk popidol fanget af femarmet dragqueen

Kedeligt plejer det aldrig at være, når den dansk-afrikanske sangerinde Barbara Moleko folder sig ud.

Der er dog endnu mere fest og farver i vente end sædvanligt, når sanglærken på sin kommende video har inviteret drag-performeren Miss OTB med om bord.

Det afslører Moleko selv på billeddelingsmediet Instagram. Her har den 28-årige hitmager lagt et billede op af sig selv i armene på den ualmindeligt farvestrålende dragqueen.

- Fra musikvideo. Megasjov dag og så mange dejlige mennesker, skriver hun til billedet, hvori hun har tagget sin gæsteoptræder, Miss OTB.

Kunstneren bag navnet Miss OTB, Michael Engel O. Bonnichsen, fik sit kommercielle gennembrud, da han i 2005 medvirkede i talentshowet "Scenen er din".

I musikvideoen til Molekos nye single "Gør mig lykkelig" optræder den populære dragqueen med intet mindre end fem arme.

Et koncept, der ser ud til at have gjort sangerinden helt mundlam på billedet, hvor den spraglede drag har lagt en af de fem arme om Barbara Molekos skulder.

Ud over Miss OTB optræder desuden det danske Roller Derby-hold Copenhagen Rolling Heartbreakers i videoen. Det fremgår af et foto, som en af spillerne har lagt på Facebook.

Se Barbara Molekos foto med Miss OTB her: http://instagram.com/p/x1D-lVgOHW/?modal=true

Tjek også billedet med sangerinden og Copenhagen Rolling Heartbreakers her: https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10152616580797844&set=a.10150432...

Newspaq

Dagens Gossip