Dansk popsanger har fået kræft

Den danske popsensation på Youtube, Kristoffer Rahbek, meddeler i dag på Facebook, at han har fået lymfekræft.

- Som billedet nok rigtig fint illustrerer, så kan tiden lige nu godt føles lidt længere og hårdere end sædvanligt. Flere af jer har måske undret jer over min manglende aktivitet på både Instagram, Facebook, you name it... og det kan der være god grund til, skriver han og fortsætter.

- Årsagen er, at jeg for godt en måned blev diagnosticeret med en sjælden form for lymfekræft. En diagnose som naturligvis har chokeret både mig, min familie og venner. Og for at undgå halve sandheder, rygter osv - vil jeg bare allerhelst selv fortælle jer, hvad jeg gennemgår.

- Naturligvis venter der en hård kamp forude. Men en kamp jeg vil vinde. Jeg har heldigvis meget optimistiske meldinger fra lægerne at støtte mig til, og både min familie og jeg er overbevist om, at jeg selvfølgelig kommer helskindet igennem det her. Sygdommen er i sig selv blevet opdaget i et tidligt stadie, og ja.. i det hele taget, er der rigtig meget positivt at sige om hele situationen - når det nu endelig skulle være.

- Jeg har det i disse dage rigtig godt. Min krop tåler kemoterapien rigtig fint, og jeg undgår de største bivirkninger, hvilket gør det hele til en mere overkommelig affære. Selvfølgelig er der øv-dage... rigtige øv-dage, men de gode dage får heldigvis lov til at skinne så meget igennem, at de er det hele værd. 

Dagens Gossip