Dansk professor kom til at dele bizar porno med eleverne

Elever på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fik i sidste uge brudt en omgang monoton læsning om fiberoptik af et dybt link til en pornoside, der kunne byde på en rimelig bizar pornofilm. 

Det er stadig usikkert, om det var professorens personlige tilbøjeligheder, der blev præsenteret, eller om vedkommende ville inspirere eleverne til at opleve noget nyt, men det var uanset svært for eleverne at overse linket til pornosiden, der indeholdt en film med såkaldt 'facesitting' porno. 

Billedet af teksten med det bizarre link er blevet lagt op på Reddit, men i en skriftlig udtalelse siger DTU, at baggrunden for den særprægede læsning er en persons forsøg på at være sjov. 

- I en af rapportens passager har en eller anden - muligvis en, der ville lave en joke - indsat et link, der henviser til en pornoside.

- Dette blev uheldigvis ikke opfanget af vores korrekturlæsere, og DTU vil gerne beklage dette. Nu er passagen blevet rettet og linket er blevet fjernet, siger DTU i et skriftligt svar.

Du kan se den fulde tekst nederst på siden. 

 

Dagens Gossip